Spor nr.8 Endnu et snydesporfossil. Dette er ikke aftryk af
vandmænd, hvilket det ved første øjekast kunne
ligne og nogle gange er blevet tolket som. Denne tolkning skyldes, at
vandmænd er nogle af de allerældste organismer på
jorden. I håb om at kunne finde spor af dyr endnu længere
tilbage i tiden, har man gerne villet tolke sådanne koncentriske
mønstre som biologisk dannede. Derfor er sådanne
mønstre i præKambriske
sedimenter ofte blevet kaldt for "Medusae" (latinsk for vandmænd)
strukturer.
Men der er mindst tre problemer med denne tolkning. For det
første består en vandmand af 98% vand, hvilket betyder, at
den meget hurtigt forsvinder efter sin død. For det andet kan de
aftryk, som vandmænd afsætter på stranden, ikke
overleve efterfølgende bølger eller det næste
højvande. De bliver umiddelbart slettet. For det tredje var de
ældste vandmænd ikke fritsvømmende, men
fastsiddende. For det fjerde er der mange andre processer, der kan
frembringe koncentriske mønstre ligesom de her viste.
Dette stykke er 1 800 000 000 år gammelt (1,8 milliarder
år). Det er fundet i tidlig Proterozoiske bjergarter i Australien
af Peter Haines.
Der er iøvrigt ikke tale om aftryk, men derimod om
domestrukturer. De radiale strukturer fortsætter et stykke ned i
sedimentet (se
tegning).
Der er i virkeligheden tale om små sandvulkaner, som dannes,
når vandrigt sand bliver kompakteret under et lerlag. Vandet
presses op som en lille vulkan. Den bevarede form kan skyldes, at en
biomåtte har holdt sammen på sandet.
