PANEL 4 Sporfossil nr.7 Stromatolitter
I prækambrium var de fleste områder med sand og ler
sedimenter dækket af biomåtter, hvis tidligere
eksistens kun kan ses indirekte i form af de usandsynlige
sedimentære forekomster, som der er vist eksempler på
på de tidligere
paneler. Biomåtterne kan ikke mere iagttages, men deres
forseglende effekt har frembragt de specielle aflejringer, som kun kan
forklares ved en tilstedeværelse af de beskyttende
algemåtter på aflejringstidspunktet. Men derudover
eksisterede der nogle andre mikroskopiske samfund
bestående af bakterier blandt andet cyanobakterier, som udover at
binde sedimentet
også cementerede det ved at udfælde krystalin karbonat i
porerummene. De første revdannelser blev dannet på denne
måde for 3 milliarder år siden på den ellers flade
havbund.
Disse stromatolitter udviklede karakteristiske vækstformer
og en
rytmisk lagdeling, som her ses i tværsnit. De er ikke individer
men hele samfund bestående af mikrober. Og stromatolitter kan
ikke bruges
stratigrafisk undtagen
helt lokalt, idet de er et resultat af miljøet, ikke af et
genetisk
program.
Den her viste lagflade er fra Saratoga Springs i staten New York,
U.S.A. Her har istidens gletschere poleret et stort område med
kambriske sedimenter bestående af kalksten. Stromatolitterne
viser sig som blomkålsagtige strukturer, her
gennemskåret på tværs af isen, så man ligefrem
kan
studere den
rytmiske lagdeling. Ved at sammenligne denne lagdeling i
forskellige stromatolitter i samme område kan man som ved studie
af
åreringe i træ vise, at de har vokset på samme
tid. De viser den samme sekvens af "gode" og "dårlige" år
og må derfor være samtidige.
Stromatolitter var mest udbredte i prækambrium, fordi der ikke
eksisterede nogen fjender. Først ved slutningen af Proterozoikum
opstod der organismer, som ernærede sig af disse mikroskopiske
organismer. Efter den Kambriske revolution blev de fortrængt til
steder, hvor andre dyr ikke kune eksistere, for eksempel
saltsøer, de allerøverste tidevandsflader eller
iltfattige
miljøer. Det kan da også bemærkes, at der ikke
findes fossiler i sedimentet omkring disse stromatolitter fra Saratoga
Springs.
Området forsøges fredet af en miljøgruppe som
kæmper en kamp imod et nærliggende kalkbrud, som udvider i
retning mod "Petrified Sea Gardens", som stedet er kaldt. Det er et
besøg værd, specielt om efteråret, hvor
farvenuancerne får det til at ligne en blomstrende have. En flade
meget
større end den her udstillede, er bevaret på det
geologiske museum i Tübingen.