Sporfossilet er fundet for over 25 år siden i Umbria i det
sydlige Italien. Det er en micritisk bjergart fra Corniola
Formationen. Sedimentet er aflejret på ret dybt vand og en
ammonit i stykket (den del som ikke er med her) viser, at
sedimentet var aflejret i Mellem Lias (Nedre Jura Jura), d.v.s. for
cirka 195 millioner år siden. Det viste stykke, som er 185 cm
langt, er blot en del af det 7 m lange spor, som af professor Umberto
Nicosia og hans studenter blev bragt til geologisk institut på
Universit´t (La Sapienza" i Rom.
Dette spor er ikke sådan lige til at tolke. Der er flere mulige
tolkninger; men ingen af dem er tilfredsstillende, så her er
enhver beskuer mere end velkommen til at komme med et forslag.
Een mulighed er en diagenetisk dannelse, altså en kemisk dannet
struktur forårsaget af tid, tryk, temperatur og den kemiske
sammensætning af porevand. Dette kunne have bevirket
udfældning af et materiale, som så senere er opløst
igen. En del f det midterste spor indeholder nogle runde
flintkonkretioner. Det regulære mønster med fem huller
mellem hver sidegren gør det imidlertid ret usandsynligt, at
dette skulle være et priimært kemisk produkt.
En anden mulighed er , at det er dyre fodspor fra et undervands dyr. I
så fald kan forhøjningerne i nogle af de store
fordybningers øverste kant tolkes som skubbestruktur, som er
afsat bagud når dyret har bevæget sig fremad, hvilket i
så fald svarer til nedad her på billedet. Det er dog
mærkeligt, at for og bagben skulle være så ens i
form, at der ikke kan skelnes mellem dem. Og hvordan skulle dyret
have sat sine spor så regelmæssigt over en afstand på
7 meter?. Desuden sætter alle dyr hælen nærmest
midten af sporet og ikke som i dette spor væk fra midten. Den
bratte afslutning på sporet i den øverste ende er
også et problem for denne tolkning.
En tredje mulighed er, at der er tale om aftryk fra en stor plante. Der
er imidlertid ikke nogen rester af en kulstof film, sådan som det
ofte forekommer ved plantefossiler. Desuden ligner aftrykket ikke nogen
kendte planter fra den tid.
En fjerde mulighed er da, at der er tale om et gravegangssytem af et
usædvanligt stort og kunstnerisk dyr. Imidlertid er der ingen
strukturel eller farvemæssig forskel under sporene, hvilket kan
ses ved de brud, som er dannet i stykket. Hvis det er et
gravegangssystem, sådan som Dr.Seilacher i øjeblikket
hælder mest til, så er retningen modsat den, som hvis det
tolkes som fodspor. Altså er fremad nu lig med opad på
billedet, idet de stejle sider på strukturene vender fremad. Det
passer med forekomsten af mikroforkastninger i længderetningen
af de store sidefordybninger. Disse kan være dannet ved, at
sediment
er deponeret væk i de enden af gravesystemet, sådan som det
ses i sporfossilet Asterosoma (se tegningen). Men denne tolkning
forklarer stadigvæk ikke, hvorfor der lige er fem
flintkonkretioner (eller aftryk fra dem) mellem de store
sidefordybninger.
Kunstnernavnet,som Dr.Seilacher har givet dette spor, reflekterer
vanskelligheden ved at præsentere en videnskabelig forklaring
på
sporet. "Tatzelwurm" er et mytologisk dyr i Østrigs
folkeeventyr.
Ingen har set det; men mennesker hævder at have set dets spor.
Tilbage til
