PANEL3 Sporfossiler nr 4, 5 og 6 Umulige ribbestrukturer - Med mindre
biomåtter var involveret i konstruktionen.
En af Dr.
Seilachers mange fortjenester er påvisningen af tidligere
eksistens af biologisk aktivitet udfra sedimentære
sekvenser, der er umulige i sig selv. De kan imidlertid forklares ved
at man antager, at der har eksisteret en form for algemåtte
mellem lagene. En sådan biomåtte (de findes stadig i dag
enkelte steder) har en beskyttende effekt på det sedimentlag, som
de dækker. Derfor kan et sandlag med ribbestruktur forekomme
ovenpå et andet sandlag med ribbestrukturer. I moderne sedimenter
lader dette sig ikke gøre, idet sandkornene fra det først
aflejrede sandlag af den næste vandaktivitet vil blive omlejret
og indarbejdet i det efterfølgende sandlag. Det kan kun lade sig
gøre, hvis det første lag er beskyttet af en skorpe eller
en biomåtte. En biomåtte forsvinder med tiden og efterlader
så den ved første øjekast umulige sedimentære
konstruktion.
Der vises her tre eksempler på "umulige" sedimentære
sekvenser.
Når to strømme mødes, dannes der en ny strøm
i den resulterende retning, og strømribber på sandbunden
dannes i overensstemmelse med denne resulterende retning. Når
bølger fra to forskellige retninger mødes, dannes der
derimod ribbestrukturer i overensstemmelse med begge
bølgeretninger. Dette sker fordi sandkornene skiftevis
påvirkes af den ene og den anden bølgeretning. Som et
resultat opstår der interferensribber af forskellig art. Hvis
bølgerne i de to retninger er af ens størrelsesorden vil
ribbestrukturerne danne et netværk. En anden kombination er
stigeribber, som ofte dannes på tidevandsflader, idet
først dannede oscillationsribber danner afløb for den
tilbageløbende tidevandsstrøm i
bølgeribbetrugene. Den tilbageløbende
tidevandsstrøm kan da danne nye ribber i trugene af de tidligere
dannede ribber, hvilket resulterer i "stigeribbe" strukturer. Det er
imidlertid det samme sandlag, som danner begge ribberetninger ved
remodeleringen af sandkornene.
På det øverste stykke ses tilsyndeladende sådanne
stigeribber. Men kun tilsyneladende, thi de sidst dannede ribber er
nogle steder skallet af. Dette kan ikke lade sig gøre ved
normalt dannede palimsest ribber, idet det i disse er det samme
sandlag, der
indgår i hele ribbedannelsen. At nogle er skallet af viser, at
der er
tale om to forskellige perioder af ribbedannelse, og at de først
dannede ribber har været beskyttet, da de næste ribber blev
dannet, således at sandkorn herfra ikke kunne indgå i den
nyere ribbedannelse. Hvad kan den beskyttelse have været? En
saltskorpe ville
være blevet opløst ved den næste
oversvømmelse og en fast mineralisering ville have
forårsaget dannelsen af revener og sprækker. Det mest
nærliggende er at antage, at der
har ligget en beskyttende biomåtte som en algefilm over
sedimentet og givet det en læderagtig konsistens, hvorved de
efterfølgende ribbestrukturer kunne dannes uden at remodelere de
først dannede strukturer.
De to andre stykker viser ligeledes to sedimentære lag overlejret
hinanden, uden at det først dannede lag er ødelagt. Og
uden en synlig sedimentskorpe til adskillelse og beskyttelse af det
først dannede lag.
Det nederste stykke er set fra neden, d.v.s. det er undersiden af
laget, som man ser. Dette lag har udviklet "load casts" - en form for
tyngdestrukturer. Det ovenpå liggende sandlag har kopieret
ribberne, men er uden tyngdestrukturer. I øvrigt indikerer disse
strukturer, at algemåtten må have været ret slimet,
ellers ville de ikke kunne være dannet.
Det mellemste stykke viser, hvordan dannelsen af det øverste
ribbelag har eroderet toppene af de nederste ribber. Det øverste
sandlag udfyldte helt trugene i det nederste ribbestrukturerede lag men
eroderede part af ryggene iaf det først aflejrede sandlag.
