Den nederste sten viser spor bevaret på undersiden af et sandlag. Trilobitten har brugt sine mange ben til at skrabe sediment ind under skjoldet og en anelse bagud ved bevægelserne. Dette har efterladt V formede strukturer, som viser både størrelsen på trilobitten samt retningen, hvori den har bevæget sig (V spidser til bagud). 

Det øverste eksempel viser et tilfælde, hvor trilobitten har bevæget sig sidelæns for bedre at kunne dække overfladen af den algemåtte, den nok har ernæret sig ved her. Benene på den ene side har taget sig af bevægelsen, mens benene på den anden side har skrabet sedimentmåtten. Bevægelsen af benene er foretaget i rækkefølge og siden derfor to bevægelser sker samtidigt under skrabningen, nemlig legemets vandrette bevægelse og benenes accellererende og decellerende bevægelser, så bliver resultatet kurvede sigmoidale spor. Og på grund af den sekventielle brug af benene bliver det resulterende spor en række mærker skævt på bevægelsesretningen, se tegning

.

Ud over at demonstrere bevægelsesmønsteret af disse primitive dyr, så viser dette øverste stykke også trilobittens følsomhed overfor omgivelserne. Efter at have bevæget sig mod højre et stykke vej (mod venstre set fra trilobitten, idet vi ser undersiden af lagene), så mødte den græsningssporet af  en større kollega. For at undgå dobbeltgræsning, så drejede den til venstre og bevægede sig tilbage, dog samtidig med at den undgå at græsse i sit eget spor. Tilsidst krydsede den sit eget spor - uden at græsse - og fortsatte så på normal vis i en anden retning.